Terapi

Jeg er uddannet og trænet i den terapeutiske metode, der kaldes narrativ terapi. Derudover er jeg optaget af at inddrage andre perspektiver i mine samtaler og gør brug af viden om tilknytning, pardynamikker, krosplighed og biokemi (herunder fx hormoner, tarmsystem og ernæring).

Jeg tilbyder samtaler på et narrativt grundlag, men tilpasser behandlingen efter, hvad du specifikt har brug for.


Jeg er for tiden i gang med at efteruddanne mig i Biologisk Relationel Traumebehandling hos Psykolog Ulla Rung Weeke på Skolen for Psykosomatik. Se mere her: www.skolenforpsykosomatik.dk


Se desuden mere om mit syn på behandling her.


Om narrativ terapi

Den narrative samtale kan ses som en rejse - en rejse, hvor vi sammen udforsker de vanskeligheder eller udfordringer, der står i vejen for, at du kan leve det liv, du ønsker. Det kan være svære hændelser, erfaringer eller følelser, som du oplever gør det forhindrer dig i at forbinde dig med de værdier og ideer, der betyder noget for dig.


Den narrative tilgang giver mulighed for gennem en nærværende og nysgerrig terapeutisk praksis, at vi i fællesskab kan udfolde nye og mere fortrukne fortællinger om dig og dit liv.


I et samtaleforløb på narrativt grundlag:


  • Skaber vi afstand til problemhistorier, der har en negativ effekt på dit liv
  • Udvikler vi platformen for fortællinger, der skaber nye handlemuligheder for dig
  • Bevæger vi os tættere på de ønsker, håb og drømme, der betyder noget i dit liv


På en nærværende, nysgerrig  og ikke-vurderende måde går jeg på opdagelse i, hvordan du oplever verden, så vi i fællesskab kan skabe et mere solidt fundament for dig at stå på.


I det narrative perspektiv er der plads til forskellige måder at leve livet på, og jeg går meget op i en respektfuld og ydmyg tilgang til dit liv og dine erfaringer med at leve det.


Pårørende og andre betydningsfulde personer i dit liv er også velkomne til at deltage, hvis du skulle have lyst til og brug for det.



Kontakt mig her:

 
 
 
Jeg giver samtykke til, at de oplysninger jeg her har oplyst må behandles